10.07.2008: De sidste resultater.

I dag var vi hos dyrlægen for at få chipmærket vores P-kuld.

Det var første gang, jeg var hos dyrlægen siden den 2. maj, hvor jeg måtte tage afsked med Mercer.

Dyrlægen fortalte, at de prøver de havde taget, efter at Mercer var død havde vist, at han slet ingen knoglemarv havde tilbage.

Der er derfor ingen tvivl om, at Mercer har haft en form for cancer - præcis hvilken ved vi ikke.

Men som dyrlægen sagde, så bekræftede det ham blot endnu mere i, at det var den helt rigtige beslutning, vi havde taget den 2. maj.

Vi får det ikke bedre af at få disse resultater, men det giver alligevel svar på nogle ting.

Vi snakkede med dyrlægen om, hvorvidt det var forsvarligt at parre Mercer's mor Heidi igen, og det syntes han var en umådelig god ide.

Så såfremt det rent praktisk kan lade sig gøre, så vil vi forsøge at lave en ny Mercer, når Heidi igen går i løbetid. Men det ser vi på til den tid.

Buket fra Marianne og Kaj Teglborg

TUSIND TAK

Buket fra Lise-Lotte Adler

TUSIND TAK

30.04.2008: Intet nyt.

Desværre kan vi ikke bidrage med ret meget nyt i dag.

Blodprøverne som vores dyrlæge sendte til KVL i går, var ikke nået frem til i dag, så de har ikke haft mulighed for at analysere disse.

Jeg kom ud på dyrehospitalet i dag kl. 15.15 og efter ca. en halv time gik vi ned til Mercer.

Han havde det MEGET MEGET bedre end i går. Han logrede med halen og gik selv med ud, da vi kaldte på ham. Han gik endda ned af et enkelt trin helt uden at falde (det er store ting, når man tænker på at han i går slet ikke kunne stå på sine 4 ben).

En af pigerne der hjælper med at gøre rent ved hundene derude kaldte på ham, og han satte straks i et langsomt trav ned til hende. Undervejs skulle han dog LIGE hilse på en af de andre piger, der gik derude, ligesom han skulle tjekke en rulle med en vandslange på. Så han var opmærksom, nysgerrig og meget mere stabil på benene end i går.

Dyrlægen havde i dag scannet Mercer for at se, hvordan hans lever så ud - den kunne de nemlig ikke måle noget på i blodprøverne. Men den var heldigvis normal.

Han havde dog kunnet se nogle fortykninger omkring mavemunden og længere nede i maven, som kunne være mavesår. 
Det er nok ret sandsynligt, hvis man tager de doser medicin i betragtning, som Mercer har fået i over 3 måneder nu.

I lang tid fik ham faktisk mavesårsmedicin, men det fik vi at vide, at vi skulle stoppe med på et tidspunkt - det var måske dumt.

Nu håber vi, at det "bare" er et mavesår, som kan behandles. Mavesår kan som bekendt sagtens være skyld i blodmangel, og så har vi dog i det mindste en chance for at kurere det.

Dyrlægen på KVL havde også nævnt, at hun gerne ville se hvordan knoglemarven så ud. Jeg spurgte dyrlægen, om han ikke bare kunne tage en prøve så (hvad ved vi om tingene), men han fortalte, at det kan man faktisk se i blodprøverne, så det er en af de ting, KVL vil undersøge på fredag. 
Hvis det er Mercers knoglemarv, der er "død" (dyrlægen brugte ordet "deprimeret"), så er der ikke noget at gøre - det er knoglemarven der producerer blod, og hvis først den tager skade, kan den ikke helbredes igen, så det håber vi selvfølgelig ikke.

Mercer blev på dyrehospitalet, for han skal jævnligt have målt sin blodprocent. Den var som bekendt i går formiddags 1 og i går eftermiddags 4.

I dag var den oppe på 6 (Mercer har ikke fået mere blod i dag), men den skal faktisk som minimum ligge på 11.

Mercer ville derfor skulle køres ud på dyrehospitalet flere gange om dagen og have taget blodprøve og evt. have transfusion, og af en eller anden uforklarlig årsag, har det taget utroligt hårdt på ham, når vi har puttet ham i bilen og kørt så langt med ham. Samtidig kan det også blive svært at få til at nå sammen med arbejde osv., så derfor blev han derude.

Så - nu venter vi bare på fredagen, hvor KVL meget gerne skulle modtage blodprøverne og få dem analyseret.

Så skulle der gerne komme klarhed over tingene og vi håber så bare, at det ikke bliver Mercer's sidste dag.

29.04.2008: Sidste nyt.

Kl. 21.30 her til aften blev jeg ringet op af dyrlægen.

Han fortalte, at han netop havde været ude og gå en tur med Mercer, som havde gået rundt i dyrehospitalets baghave. Bagefter var han kommet ind i sin boks og var begyndt at spise.

Så langt - så godt. Det vil sige, at Mercer i hvertfald har det meget bedre, end da jeg afleverede ham i formiddags.

Dyrlægen fortalte, at Mercer i løbet af dagen havde fået næsten 1 liter væske og ½ liter blod.

Blodprøverne der blev taget i formiddags viste nemlig en blodprocent på.........................1.

Den halve liter de så har givet ham i eftermiddag har bragt hans blodprocent op på 13, men den skal stadig højere op.

Det vil sige, at de kan tvinge hans blodprocent op via blodtransfusioner, men da det er en ret begrænset tidsmæssig mulighed, er det uhyre vigtigt at få fastslået, hvad der er årsag til den voldsomme blodmangel.

Dyrlægen havde IKKE talt med KVL i dag, men han havde sendt et sæt blodprøver derover, som de har i morgen, og da lovede han mig, at han ville få fat i dem.

Han erkendte selv her til aften, at "han sgu ikke længere kunne lide det", og det er ligesom hans måde at sige, at det ikke længere ser så godt ud for stakkels Mercer.

Men selvfølgelig skal der tages de prøver, der er nødvendige for at få fastslået, hvad der ligger til grund for hans blodmangel.

HVIS det er meningitis'en - og den nuværende dosis medicin ikke fungerer - er der ikke andre muligheder.

HVIS det er bivirkninger efter den medicin han allerede har fået, er der ikke andre muligheder end at stoppe med medicinen - og det kan vi ikke, da Mercer langt fra er rask endnu.

Så - det er et valg mellem pest eller kolera.

Nu afventer vi dagen i morgen, hvor jeg alligevel har en tid hos dyrlægen kl. 15.15, hvor Lacey skal drægtighedsscannes.

Her er der sat god tid af, så vi kan få snakket om Mercer. Hvis han stadig har det godt, kommer han sikkert med hjem - men alt det må tiden vise.

Det var dejligt at vide, at Mercer har det meget bedre, men desværre har vi ingen nye forhåbninger til hans chancer for at blive rask.

Forhåbentlig kan vi bidrage med bedre nyt i morgen.

29.04.2008: Noget rigtig skidt.

En tidlig opdatering på Mercer's situation, der desværre ikke er positiv.

Mercer sov i nat på hans "sædvanlige" plads, hvilket jeg tog som et godt tegn.

I morges måtte jeg "sparke" ham op, men op og ud kom han da og fik tisset - og kom af med afføring, der var helt normal - HURRA.

Jeg skulle til møde mellem kl. 8 og 10, og da jeg kom hjem, stod Mercer og kikkede på mig, men han kunne slet ikke holde balancen, så han faldt omkuld igen.

Jeg ringede til dyrlægen, der mente, at Mercer er dehydreret, så jeg skulle komme ud med ham, så han kunne få noget væske i et drop.

Jeg fandt en sele frem, hvilket da også fik "knægten" til at logre med halen, men jeg måtte løfte ham op på benene for at kunne lukke den under maven. Jeg kaldte derefter på Mercer for at få ham med ud til bilen, men han blev bare stående - og svajede voldsomt. Pludselig faldt han omkuld og "jamrede" hele vejen ned. Jeg blev ret forskrækket, men havde ikke indtryk af, at Mercer havde ondt - klageriet lød mere som forvirring over, hvad det var, der skete med ham.

Jeg måtte derfor løfte ham op og bære ham ud til bilen, hvorefter vi kørte til dyrehospitalet. Jeg medbragte et stykke gulvtæppe med gummibund, for jeg vil ikke have, at de lukker Mercer ind i en boks med glatte gulve. Sidste gang tog det mig flere dage at få ham til at gå herhjemme, fordi han var bange for, at han ikke kunne stå fast.

Da vi kom ud til dyrehospitalet, blev Mercer båret ind af dyrlægen, og der blev straks taget nogle nye blodprøver, og væskedrop'et sat i gang. 

Dyrlægen kunne se i Mercer's øjne, at han var meget bleg, hvilket kunne tyde på blodmangel. Blodprøverne så også alt for tynde ud, og det lød han ret bekymret over.

Han nævnte, at en blodtransfussion kunne komme på tale, men at det var noget skidt på hunde på grund af et eller andet med blodtypen, som jeg desværre ikke fik helt fat i.

Han ringede også straks til KVL, men den dyrlæge han plejer at tale med derovre, var der ikke. Han fik derfor hendes mobilnr. og ringede straks til det. 

Hun tog dog ikke telefonen, så han lagde en besked og bad hende om at ringe tilbage snarest muligt.

Jeg hørte dog beskeden, og han sagde klart, at "Mercer har fået tilbagefald og en VOLDSOMT anæmi" (jeg fandt efterfølgende ud af, at anæmi var blodmangel).

Dyrlægen havde ellers forsøgt at berolige mig med, at Mercer sikkert IKKE havde tilbagefald !!!!

Jeg spurgte, hvad årsagen til blodmangel kunne være, og han havde 2 muligheder: Enten kunne det være sygdommen (meningitis) der var årsag til det, eller også kunne det være en bivirkning af al den medicin Mercer har fået. Uanset hvilken mulighed jeg vælger, så synes jeg IKKE, at det lyder godt.

Jeg måtte efterlade Mercer hos dyrlægen, da jeg nu skal på arbejde, men han har lovet at ringe til mig, så snart han har hørt fra KVL og har nyt om Mercer.

Desværre har jeg normalt en "6. sans" som flere gange har vist sig at holde stik, og den begynder lige nu at fortælle mig, at det ser skidt ud for Mercer, men jeg forsøger at bevare håbet.

28.04.2008: Mere tilbagegang.

Desværre går det stadig den forkerte vej med Mercer, og løberne er nu igen rullet ud, så han ikke går og falder på de glatte gulve.

Da jeg kørte hjemmefra på arbejde i dag kl. 12, havde han det ikke godt, men dog tåleligt.

Han spiste en smule foder og en portion tykmælk, så det var dejligt.

Da jeg kom hjem lidt efter kl. 17 stod han og kikkede på mig. Jeg skyndte mig ud og åbnede døren, så han kunne komme ud og tisse, men han blev bare stående.

Han var ligesom i "trance", og jeg kunne se, at han stod og svajede på benene, som om han kunne vælte hvert øjeblik.

Efter at have kaldt på ham ca. 10 gange, fik han vendt rundt og gik ud og fik tisset, men han var MEGET ustabil. Den bedste måde at forklare hans bevægelser på er at sammenligne ham med en sindsyg fuld person, der slet ikke har styr på noget som helst.

Da han kom ind igen, lagde han sig straks ned, og kort tid efter fik jeg ham med ind i stuen, hvor han tiggede sig til 2 bidder toastbrød, så smed han sig igen op af en væg, og der har han ligget siden.

Det værste ved situationen er, at vi simpelthen ikke forstår, hvad det er, der er gået galt.

Vi havde fået at vide, at han ikke ville kunne blive ramt af tilbagefald, før han var helt ude af medicinen, og det har han jo ikke været endnu.

Vores dyrlæge mener, at det er fordi han er trappet for hurtigt ud af medicinen, hvilket også er en mulighed.

Men vi skal helt tilbage til den 17. marts, hvor vi satte ham ned fra 50 mg. Prednison pr. dag til 25 - det er altså mere end en måned siden - kan det virkelig passe, at virkningen først viser sig nu ?

Ligeledes var han i gang med en nedtrapning af Imurel (celledræbende), men dette har også været i gang i lang tid, og er sket således, at han i stedet for at få 2 piller om dagen til sidst fik 2 hver anden dag og 1 hver anden dag - der er altså trappet ned med ½ tablet i gnst. pr. dag.

Vi har ikke en døjt forstand på det hele, men det er dybt frustrerende for en uge siden at løbe rundt med armene i vejret og juble, fordi han virkelig var rigtig frisk, og nu ligger han bare og kan ingenting.

At han så også ømmer sig ind imellem, når han skal ned og ligge - og nærmest står og svajer og ikke kan holde balancen, når han endelig står op - det er uhyggeligt svært at være vidne til.

Vi håber selvfølgelig stadig på en hurtig vending af situationen, men optimismen er pludselig igen ved at putte sig væk.

I morgen tager jeg en ny snak med dyrlægen, for den forværring der har været i løbet af i eftermiddag har været ret voldsom.

27.04.2008: Stadig ingen fremgang.

De sidste dage har ikke vist nogen fremgang med Mercer.

Han er til tider meget ustabil på benene og vælter alt for let omkuld og har problemer med at komme op igen. Indtil videre kan han dog selv komme op, men de glatte gulvet begynder igen at volde ham problemer.

Han er stadig plaget af voldsom diarré, som har stået på siden i tirsdags, og en hel tube ZooLac har ikke kunnet afhjælpe det. Så her til aften var jeg en tur på vagtapoteket efter noget medicin, der kun må gives, når jeg ser Mercer have diarré samt nogle pencillintabletter, for dyrlægen mente, at hans tarme og slimhinder efterhånden var så irriterede af al den diarré, at der nu skulle hjælp til at få det stoppet.

Mercer bliver jo ligesom hellere ikke stærkere og kvikkere af al den diarré, så de få kræfter han havde må snart være tømt ud.

Så vi fortsætter de næste dage med mere medicin og håber, at vi snart kan få "vendt bøtten" igen.

25.04.2008: Øv-øv.

De sidste dage har vi desværre måttet konstatere, at det igen går den forkerte vej med Mercer.

Han er igen begyndt at være "slinger" i hans bevægelser, og han har ømmet sig et par gange, hvor han har skullet op og stå.

Så efter en "krise-snak" med dyrlægen (der havde ferie og sad i sit sommerhus), blev vi enige om, at Mercer igen skal op på fuld dosis medicin, dvs. bl.a. 50 mg. Prednison hver dag.

Dyrlægen mente dog ikke, at det var tilbagefald, Mercer har fået, men at det i stedet er et spørgsmål om, at vi har trappet ham for hurtigt ud af medicinen. Nedtrapningen er dog sket i forening med Landbohøjskolen. Som dyrlægen siger, er der ingen "rettesnor" ved netop meningitis, så man er nødt til at prøve sig lidt frem, og da det gik hurtigt fremad, var det naturligt at prøve at trappe ham ud af behandlingen.

Det var så ikke sagen, og han er fra i dag sat op i dosis igen, og vi håber selvfølgelig, at vi denne gang kan tage det hele i opløbet, så han ikke bliver lige så dårlig som sidst

Meeeeen - hjertet banker lidt hurtigere, når man kan se, at han ikke trives så godt som før.

15.04.2008: Ny status.

Ups - det er vist et stykke tid siden, at vi har fået opdateret her under Mercer's sygdom.

Men det går stadig fremad - og nu hvor han ikke længere har smerter eller lignende, bliver det tydeligere og tydeligere at se, hvor længe der vil gå, før han er helt frisk igen.

Men vi har kunnet fjerne faktisk alle de løbere vi havde brugt til at dække vores klinkegulve, for på den måde tvinger vi også Mercer til at bruge sine ben hele tiden.

Hvis han bliver for ivrig - eller løber for hurtigt - kan han godt skride ud, men det gør ikke længere ondt på ham, så han rejser sig bare op og "knokler" videre.

Han har også fået smag for damer, så med 3. højløbske tæve i træk, er vi ikke længere så glade for det som i starten !!!!

Men selvom han virker bedre og bedre, kan vi som sagt se, at der stadig er lang vej igen.

Han mangler stadig et godt stykke, før han har helt styr over sin motorik endnu. Når vi kalder på ham, sætter han i et fantastisk tempo - i hvertfald i hovedet.

For alle 4 ben "sprøjter" rundt i luften, så det ser helt vildt ud, men han er glad, og han kommer - og han falder ikke længere.

Hans appetit fungerer til alles tilfredshed igen, men alligevel ligger hans vægt stadig kun på 26 kg, så det går lidt trægt med at få ham til at tage på igen.

Vi har købt noget foder med 22% fedt i, men det er åbenbart ikke godt nok til herren, så hvis en af de andre står ved siden af og spiser, "bytter de lige madpakker" !!!!

Men alt i alt går det godt - og vi priser os hver dag lykkelige over, at han har det så godt.

Han får stadig medicin (Prednison og celledræbende), men ingen smertestillende, ingen kvalmestillende, ingen mavesårsmedicin el.lign. og de celledræbende er vi endda i gang med at trappe ud af.

Da jeg skulle på udstilling i Gjern og satte snor på Jolly og Penny og gik med dem, tog fanden ved Mercer - han ville også med.

Så jeg kunne høre hans hyleri helt ud til bilen, og havde jeg vidst det, havde jeg da gjort plads til  ham i bilen, så han kunne have kommet med som tilskuer.

Nu må vi se, om der bliver plads, når vi skal til Fjellerad - der er ikke meldt til endnu, så det afhænger lidt af, hvor mange der er plads til i bilen !!

20.03.2008: Status.

Det går stadig fremad med Mercer, og vi er nødt til snart at bruge ordet forrygende.

Vi har i den forgangne uge lagt nogle løbere inde i stuen, fordi vi kunne mærke på Mercer, at han ikke længere gad gå i køkken, bryggers og soveværelse.

Og han forstod fra første færd, at når han gik på løberne, så kunne han stå fast, så det gik fint.

Han kunne sagtens komme ned af de 2 ret høje trin ud på gårdspladsen, men de første par dage kunne han ikke komme op igen, så da måtte han løftes. 

Første gang tog jeg godt fat i ham, forberedte mig på et godt tungt løft - og så forsvandt han nærmest op i himmelrummet !!!!

Det er kolosalt så meget han har tabt sig under sin sygdom, men forhåbentlig tager han det på igen.

Efter et par dage, snuppede han dog de 2 skridt i et "snup-tag".

Her til aften havde vi et par gæster, og pludselig opdagede jeg, at Mercer havde lagt sig godt til rette under spisebordet - hvor der INGEN tæppe var.

Da jeg kaldte på ham, rejste han sig stille og roligt op og kom hen til mig - det var fantastisk at se, og man fik næsten tårer i øjnene.

Kort efter sad vi og så fjernsyn, og Mercer kom hen for at se, om han kunne tigge noget spiseligt.

Uden at anstrenge sig, rejste han sig op på bagbenene, satte forbenene op i sofaen og gloede Tom dybt i øjnene - "gi' noget far" !!! Her var der heller ikke noget tæppe under.

Så vi kan kun være ekstremt tilfredse med hans tilstand.

Vi går hver dag en tur ude i haven med ham, så han kan få gang i hans muskulatur, og vi tror, at det måske er det, der er med til at stabilisere hans bevægelser, så han kan gå allevegne snart. 

Det er ikke til at forstå, men den 20. februar sad jeg grædende med Mercer i mine arme og undskyldte overfor ham, at vi lod ham gennemgå så mange lidelser. 
Havde dyrlægen haft åbent kl. 22 om aftenen, havde Mercer ikke levet i dag. Det gør han heldigvis - så vi traf heldigvis den rigtige beslutning. Alt andet havde heller ikke været til at leve med.

Nu går det så bare hastigt fremad, og vi er helt sikre på, at Mercer bliver helt rask igen. En fantastisk følelse !!! 

14.03.2008: Status.

Det går stadig godt med Mercer, og vi kan faktisk ikke mærke, at han er gået fra 3 smertestillende tabletter pr. dag til en enkelt.

Derfor har dyrlægen i dag sagt, at vi skal prøve helt at lade være med at give ham flere - og så må vi se, om det kommer til at fungere.

Samtidig skal han fra mandag til at trappes ud af sin Prednison-behandling.

De sidste 1½ måned har han fået 50 mg. Prednison HVER DAG - en kæmpe dosis, men desværre nødvendigt for at bekæmpe meningitis'en.

Fra mandag skal han så "kun" have 25 mg. og her er vi også spændte på at se, hvordan det kommer til at gå.

Vi kan stadig ikke prale af, at han spiser meget, men lidt "konkurrence" fra et par af pigerne har da fået ham til at spise af sin egen madskål - omend det har været i små mængder.

Han trænger tydeligt til selskab af de andre, men han er endnu for usikker på benene til, at vi kan lade ham gå i stuen på de glatte klinkegulve, så han må vente lidt endnu.

Måske lægger vi nogle løbere ud i påsken, så han kan prøve at komme lidt mere rundt, ligesom vi vil begynde at gå lidt rundt med ham ude i haven,

så han igen kan begynde at bruge sine ben og muskler ordentligt - det kunne muligvis også give lidt mere appetit - vi får se.

12.03.2008: Status.

Vi synes stadig, at det går fremad med Mercer, men det går langsomt.

Vi har dog fået at vide fra start, at det kunne tage 6 måneder, før Mercer igen er frisk, så det er vel naturligt nok, at det sker med "små skridt".

Det er stadig "så som så" med appetitten. Når han får mad serveret i hans madskål, rører han det faktisk ikke, MEN når vi sidder og spiser ved bordet, tigger han uhæmmet og spiser alt hvad vi giver ham - så han er da blevet frisk nok til at køre om hjørner med os. Selvfølgelig giver vi ham, hvad han vil have, men han får stadigvæk ikke nok at spise.

Torsdag i sidste uge fik han de sidste antibiotika-tabletter og fra i fredags er han så blevet trappet ned på smertestillende medicin.

Hidtil har han fået 3 smertestillende om dagen, fredag-lørdag og søndag fik han så kun 2, og fra mandag morgen har han kun fået en enkelt. 

Det kan godt være, at han er blevet en anelse mere usikker på benene og går lidt mere med halen nede, end han gjorde, da han fik 3 smertestillende pr. dag, men vi mener ikke, at han har det så dårligt, at han skal sættes op i dosis igen. Vi håber, at jo mere medicin vi kan tage fra ham, jo mere kan han få appetitten tilbage.

Sidste nye "hit" er almindeligt toastbrød med et tykt lag smør !!!!!

Alt i alt stadig fremgang med vores dejlige dreng, og det er vi bare så glade for.

05.03.2008: Status.

De sidste dage er fortsat med bittesmå fremskridt, og Mercer har bl.a. i går og i dag siddet ned - hvilket han ikke har gjort, siden han blev syg.

I dag har han virket lidt mere "sløv" end normalt, men han har heller ikke mange kræfter at give af, så det er måske naturligt nok, at han ikke hele tiden er oppe på dupperne..

Derimod serverede jeg i morges en lille portion helt almindelig fuldfoder for ham, og han spiste straks halvdelen.

Det blev jeg lidt overrasket over, så da jeg kort tid efter skulle til byen, lagde jeg turen omkring dyrehospitalet og købte en pose "babyfoder" med 22% fedt i håbet om, at han ville spise det.

Mercer er nu så tynd, at hans skulderben stikker ud, så det er ikke så rart at se på, og vi vil gerne have lidt sul på kroppen af ham hurtigst muligt.

Da jeg kom hjem med den nye pose foder, virkede han yderst interesseret, så jeg skyndte mig at servere en hel portion for ham - og den forsvandt i løbet af kort tid.

Det var selvfølgelig fristende at give ham en portion til, men da han ikke har spist så længe, skal vi også tage hensyn til hans mave.

Da jeg kom hjem fra arbejde, og de andre hunde skulle spise, fik han endnu en portion - og den forsvandt også, og her for kort tid siden lige før sengetid, satte han endnu en lidt mindre portion til livs.

Jeg HÅBER, at det betyder, at han nu vil spise normalt. Han er afhængig af at få noget mad, så det skulle gerne lykkes nu.

I dag har han afsluttet sin pencillinbehandling og fra fredag skal vi forsøge at sætte hans dosis af smertestillende ned over week-enden.

Vi er lidt nervøse for resultatet, men selvfølgelig skal det prøves af - og vi kan jo altid sætte den op igen.

28.02.2008: Stadig fremskridt.

Der er ikke så meget nyt at fortælle i dag, så vi går nok væk fra de daglige opdateringer, medmindre der pludselig sker skelsættende nyt.

Men jeg synes at kunne finde små fremskridt også i dag, hvilket selvfølgelig glæder os meget.

Vi håber, at vi så småt er ved at have fået gang i appetitten. I hvertfald er der blev spist noget tykmælk med torskerogn i eftermiddag, mens jeg har været på arbejde, og så er en ting altså sikkert: Barbeque-kylling - der er bare sagen. Den var egentlig til mig selv - men nu har Mercer ædt den !!!! Og hvis det er det, der skal til, så køber vi da bare en til !!!!

Men altså stadig fremgang, og vi er glade !!!

27.02.2008: Stadig ok.

Vi fortsætter de små skridt fremad, men er klar over, at det bliver en langvarig proces, før Mercer er helt oppe på "fuld damp" igen.

I dag er det lykkedes mig at få lidt tykmælk og lidt kylling i ham, så det er et nyt lille fremskridt.

 Når jeg kommer hjem og har hilst på Mercer, går jeg altid ud og åbner døren ud, før jeg går hen og hjælper Mercer op, så han kan komme ud og tisse.

Således også i dag, men da døren var åbnet og jeg vendte om for at hente ham, stod han allerede bagved mig og var klar til at komme ud - det var også super dejligt at se.

Han har sovet HELE natten, og faktisk var det ikke ham, der gerne ville ud i morges, da klokken var 7.

Han er startet på en ny type kvalmestillende medicin her til aften, så vi ser nok ikke nogen effekt af det før i morgen, men så håber vi til gengæld også, at det vil lykkes for os at få ham i gang med at spise lidt mere - bare stille og roligt.

Mercer har haft besøg i dag af mine forældre og min storesøster/svoger. Det var lykke, og Mercer logrede meget til dem og rejste sig faktisk selv, mens de så på det.

26.02.2008: Stadig ok.

I dag er der ikke sket helt de samme mirakler som i går, men det går stadig fint med Mercer.

Han rejste sig igen i formiddags af sig selv, og han har også været oppe og gå i eftermiddag, mens jeg har været på arbejde.

Det er ikke hver gang han skal op, at han rejser sig af sig selv - ind imellem "kalder" han, og så flyver man jo selvfølgelig hen og hjælper ham op.

Jeg vil ikke presse ham til at rejse sig endnu, for det skal være, når han selv kan mærke, at han er i balance og har kræfterne til det. Hvis jeg presser ham op engang, hvor han falder, vil det bare få ham til at lade være næste gang - og det vil vi ikke risikere.

Appetitten er stadig skidt, så i morgen prøver vi os med en ny type kvalmestillende medicin og håber, at det hjælper. Både i går aftes og i formiddags fik han dog noget tykmælk ned, og lidt er bedre end ingenting.

Da jeg kom hjem fra arbejde i dag, logrede han MEGET og var rigtig glad for at se mig. Da han havde været ude og tisse, kom han ind, og det var meget tydeligt, at nu skulle vi snakke.

Ned på hug - hunden ind mellem knæerne - og man tør næsten ikke røre ved ham, men vi hyggede os !!!

25.02.2008: Kapitel 2.

Jeg er rigtig glad for at kunne fortælle, at det stadig går godt med Mercer.

I formiddags rejste han sig endnu engang, da jeg skulle til at på arbejde. Han løftede hovedet ret højt op og kikkede på mig som om han sagde "jeg vil gerne med".

Vi er ikke kommet i gang med at spise endnu, men meget af det medicin han får fremkalder kvalme, så selvom han også får kvalmestillende medicin, er det åbenbart ikke nok.

Vi bliver dog ved med at prøve, indtil det lykkes for os at få ham i gang.

Der er ikke sket den store udvikling i eftermiddag - men vi er stadig meget fortrøstningsfulde.

25.02.2008: Kapitel 1.

Jeg er lige nødt til at komme med en tidlig opdatering i dag, for under en telefonsamtale her til formiddag, hvor jeg stod og kikkede på Mercer, rejste han sig stille og roligt op og begyndte at gå rundt.

Han dinglede en del, men han rejste sig selv og begyndte at gå. Jeg lukkede ham ud for at tisse og kort tid efter kom han ind igen - gik lidt rundt, og lagde sig så ned af sig selv igen - stille og roligt.

Det gør det en del lettere at skulle på arbejde her ved middagstid at vide, at han rent faktisk kan rejse sig selv, så indtil videre går det stadig stille og roligt fremad.

23.02.2008: Tør vi håbe ??

 I dag syntes vi heller ikke, at der har været nogen ændring i Mercer's tilstand. Og dog - det kan alligevel godt være, at der har været et par ting, som vi tolker som en bedring.

Om det så også ER en bedring, eller man ser, det man nu helst vil se, er vi ikke helt sikre på.

* Men dels sov Mercer i ca. 5 timer uafbrudt i nat, og det er første gang han har sovet så længe uden at "brokke sig". Han gik dog også meget rundt i går,

så han kan også bare have været meget udmattet, da han endelig fik sig lagt.

* Dels har vi ikke hørt ham pibe eller ømme sig i dag, hvis han har vendt rundt for hurtigt, taget et forkert skridt eller lignende.

* Dels har han udvidet sin "travetur" til også at omfatte vores soveværelse. Hidtil har han gået fra køkken til bryggers og tilbage igen, men i dag blev soveværelset inddraget som ny etape.

Han har også gjort tegn til, at han gerne vil med ind i stuen, men det tør vi ikke, da vi her har glatte klinker på, og hvis han kommer derind og begynder at falde,

er vi ret sikre på, at han bliver så forskrækket, at vi kan begynde forfra, med at opbygge hans tillid til hans bevægelser igen - det tog nemlig ret lang tid, før han var dus

med at gå rundt i køkkenet, som vi har dækket til med tæpper.

* Dels synes vi (måske), at han ikke dingler helt så meget som i går, at han måske bærer sit hoved en smule højere og måske ikke går så langt "nede i knæ", som han hidtil har gjort.

Vi håber meget, at det ikke er vores fantasi, der spiller os et puds - og at bedringerne vil fortsætte i morgen.

Desværre har han heller ikke villet spise i dag, bortset fra 3 halve pommes fritter og 2 stykker hakkebøf. Men det er immervæk mere end de sidste par dage, og det lykkedes på den måde at få hans medicin i ham uden at skulle "bruge vold" som ikke er rart for hverken os eller Mercer. 14 piller om dagen er mange at skulle have stoppet ned i halsen fordelt over 3 gange.

Han har mad stående i nogle dybe tallerkner på et stativ, så det er oppe i "hoved-højde", og han har også kikket på det flere gange, men har endnu ikke spist af det. Vi håber dog, at han overgiver sig og tager et par bidder på et tidspunkt, så vi kan få ham i gang med at spise igen. Vi har også prøvet med Whikas kattemad, da vi fik et råd om, at det var der ingen hunde der kunne lade stå, men det kunne Mercer altså.

Vi opdaterer igen i morgen med forhåbentlig mere godt nyt.

22.02.2008: Stadig status Q !

I dag kan vi skrive det samme som i går - nemlig at Mercer's tilstand stadig er uændret.

Han var ikke ude så mange gange i nat som sidste nat, og jeg syntes også, at han var hurtigere til at falde til ro, når han kom ind, men det har ændret sig igen.

Når han bliver løftet op og kommer ud, vader han rundt i flere timer og kan ikke få sig lagt ned igen - fordi det tilsyneladende gør for ondt. Vi har forsøgt at hjælpe ham ned, men ligegyldigt hvor vi rører ham, så gør det ondt på ham, så det er ikke let.

I går aftes fik jeg ham til at drikke en masse A38, og jeg var glad fordi han overhovedet fik noget ned i maven.

I dag har han fået en smule, men meget meget lidt, og han har virket som om han har kvalme.

Det gør det også meget svært at få alle de tabletter i ham, som han skal have, for en hund med så ondt i nakken, vrider man altså ikke bare lige munden op på og stopper pillerne ned - man gør det i hvertfald kun een gang !!!! Så pillerne må listes i ham og et par gange har han snydt os og spyttet dem ud igen, men så må vi på den igen.

I formiddags var jeg nødt til at tage på arbejde i nogle timer. Jeg kørte herfra ved 9-tiden og var hjemme ca. 3 timer senere. Mercer lå præcis det samme sted, da jeg kom hjem som han gjorde, da jeg kørte. Han havde tisset på gulvet, men heldigvis har vi dækket gulvet med nogle gamle løbere og nedenunder har vi klinker, så det sker der ingenting ved. Men det er blot et tegn mere på, at han simpelthen ikke kan komme op, når han ligger ned.

Følelserne kører i en sand rutsjetur, og i går aftes var humøret helt i bund. Men så kom der en mail fra Marianne Teglborg, der fortalte, at hendes korthårschow havde fejlet det samme, og at han havde været lige så dårlig som Mercer i ca. 2 måneder, men at han i dag har det godt. Det er svært at forestille sig, at vi skal se på, at Mercer har det så dårligt i 2 måneder, men det giver alligevel et håb om, at det nok skal lykkes.

Tak Marianne for dine mails - de har været guld værd for os.

21.02.2008: Stadig status Q !

Her til aften er Mercer's tilstand stadig uændret.

Vi var hos vores egen dyrlæge i morges, der ikke mente at kunne se en bedring fra før Mercer blev indlagt på KVL.

Han valgte derfor at sætte Mercer på smertestillende medicin og i samråd med KVL skal Mercer derudover have en ny form for medicin, der skal gå ind og hjælpe de præparater han allerede får med at virke bedre.

Der går 4-5 dage, før vi kan se effekten af den nye medicin.

Mercer rejste sig selv op i bilen, da vi kom ud til dyrlægen, men faldt dog sammen igen ret hurtigt. Men alligevel første gang vi så det.

Efter at være kommet hjem fra dyrlægen, har han dog haft det rigtig dårligt og har bare sovet og sovet og sovet - og det har han fået lov til.

20.02.2008: Status Q !

Efter at have haft Mercer hjemme i godt et døgn må vi sige, at hans tilstand er den samme som i går.

Natten var lang, for han kan slet ikke selv rejse sig op, når han først ligger ned, og det var svært at finde ud af, hvordan man kan løfte på ham, uden at det gør ondt.

Så ingen af os sov særligt meget.

I morges var jeg nødt til at have ham ud og tisse, så vi har nu udarbejdet en "teknik", hvor jeg løfter Mercer under maven med begge arme og ligesom "hejser" ham op.

Desværre ville han ikke stille sig på benene de første par gange, så jeg måtte til sidst bære ham helt udenfor og sætte ham ned.

Det hjalp, og han trives helt klart bedre udendørs end indendørs.

Når han går, dingler han meget og er uhyre usikker på benene, men han går i det mindste !!

I løbet af dagen har han stadig ikke kunnet rejse sig, så vi fortsætter med "hejseriet".

I morgen kl. 8 skal vi være hos vores egen dyrlæge, som skal følge Mercer tæt med hensyn til medicinering osv.

Hvis vi selv skal komme med et bud på Mercer's situation, må vi desværre konstatere, at han de sidste 14 dage kun er blevet dårligere og dårligere, og at der ikke har været tegn på fremgang.

Men selvfølgelig håber vi endnu på, at behandlingen skal begynde at have den ønskede effekt.

En dyrlæge fra KVL ringede i dag og spurgte til Mercer, og han oplyste, at Mercer's tilstand skal forbedre sig væsentligt i løbet af de næste par uger, ellers er det tegn på, at behandlingen ikke virker.

19.02.2008: Ti skridt frem !

Pyha, det er godt nok opslidende at have en syg hund.

I går var beskeden meget negativ, og det var umådeligt svært at blive ved med at tro på, at Mercer bliver rask.

I dag blev vi igen ringet op af KVL, der oplyste, at Mercer sidst på eftermiddagen og aftenen i går havde fået det bedre, og at de mente, han kunne komme hjem !!!!!!!!!

Kan I gætte, hvem der sprang op af kontorstolen på arbejde og røg til København ??? Jep - det gjorde jeg.

Mercer er stadig MEGET syg, og dyrlægen derovre kategoriserer ham stadig som værende i et kritisk stadie, men bare det at få ham hjem var en kæmpe sejr.

Nu ligger han i køkkenet og sover. Da vi har klinkegulv overalt, volder der stadig Mercer voldsomme problemer at komme op og stå samt overhovedet at gå rundt, så vi har nu dækket det meste af gulvet til med tæpper (godt man er "lagerhotel" for DKK Kreds 5, der opbevarer sine udstillingsløbere her !!).

Sammen med Mercer fik vi en kæmpe dosis medicin med hjem og en detaljeret beskrivelse af, hvordan medicinen skal gives dagligt.

Torsdag skal han så til kontrol hos vores egen dyrlæge - og så må hans helbredelse bare tage den tid, som det skal tage - men vi skal regne med minimum 6 måneder.

Så fra at have været helt nede i kulkælderen i går, er vi i dag rigtig glade for at have fået Mercer hjem.

Jeg er dødtræt efter en "lyn-tur" til København og retur men håber nu, at vores dreng bare gradvist vil få det bedre og bedre.

17.02.2008: Sidste nyt om Mercer !

Både i går og i dag har vi talt med vagthavende dyrlæge på KVL, så vi hele tiden er orienteret om, hvordan Mercer har det.

Den præcise diagnose er: Immunmedieret Polyarthritis (IMPA).

I går var der ingen ændring at se, men i dag mente hun, at Mercer havde det en smule bedre.

Selvfølgelig springer han ikke op fra gulvet og spurter omkring, for det er han alt for syg til, men han havde reageret mere på personalet, var begyndt at logre til dem, når de kom ind til ham, og hun syntes også, at han havde gået lidt mere, når de havde hjulpet ham på benene. Så alt i alt går det nok den rigtige vej, og vi er helt indstillede på, at det kan tage lang tid, før Mercer er på dupperne igen.

Fra onsdag den 6.2. til fredag den 15.2. havde Mercer tabt sig 2 kg. og inden da havde han også tabt sig, så han skal tilmed på en god "opfedningskur", som de allerede er godt i gang med på KVL.

I morgen skal vi have en ny snak med den dyrlæge, der undersøgte Mercer i fredags (Lise Nielsen), og så tager vi ganske simpelt een dag af gangen.

15.02.2008 - nu tror vi på det!

Så er vi kommet hjem fra en laaaaaaaaaaaaaang dag på KVL. Vi kørte hjemmefra 5.45 og var hjemme igen 19.15.

Vi fik desværre ikke Mercer med hjem, men han er i rigtig gode og professionelle hænder.

De arbejdede på ham fra kl. 9.30 og først 15.45 fandt de ud af, hvad der er galt med ham - han har en immunrelateret ledbetændelse i alle hans led.

I går da vi hentede ham på dyrehospitalet slæbte han sig ind i køkkenet, hvor han lagde sig ned. Da vi stod op kl. 5 i morges, lå han det samme sted - og han havde tisset på sig selv.

Det var slemt, så vi var meget nervøse for, hvad dagen ville bringe.

Mercer skal nu i gang med en steroide-kur igen, ligesom han skal behandles med en speciel type antibiotika.
Dyrlægen på KVL turde ikke love os noget, før hun har set Mercer reagere på behandlingen, men alle var glade og positive.

Mercer er virkelig meget afkræftet, og havde bl.a. tabt 2 kg fra onsdag i sidste uge til i dag, så han blev på KVL for i løbet af week-enden at få noget væske og noget "opfedning", så dyrlægerne derovre kan sikre sig, at han er helt klar til at komme hjem, før vi henter ham igen - de mente dog, at der var gode chancer for, at han kan komme hjem allerede mandag.

Altså - vi er glade og lettede. Og vi tror fuld og fast på, at Mercer kommer sig helt - uanset hvor lang tid det kommer til at tage.

14.02.2008 - lidt nyt !

I dag har vores egen dylæge talt med dyrlægen fra KVL.

Desværre har hun slet ikke kunnet finde noget unormalt i de blodprøver, der blev sendt derover.

Så - i morgen fredag kl. 9 skal vi stå på KVL med Mercer, hvor så den pågældende dyrlæge samt en neurolog vil kikke på Mercer, og vi håber meget, at de vil kunne finde ud af, hvad der er galt med ham.

Jeg besøgte ham i formiddags, og da havde han det rigtig skidt. Han blev vasket og friseret lidt - så meget som jeg nu synes, jeg kunne, men det var hårdt at se ham så dårlig stadigvæk.

Nu vil jeg køre ud og hente ham hjem, for vi skal køre ved 6-tiden i morgen tidlig for at være sikker på at kunne være på KVL til tiden.

Når vi har mere nyt, vil vi selvfølgelig opdatere her på siden.

13.02.2008 - intet nyt !

Vi har desværre ikke noget nyt om Mercer's sygdom i dag, idet vores dyrlæge ikke har hørt fra KVL.

Han har dog lavet et EKG på Mercer i dag, der var helt normalt.

Da han løftede ham op på bordet, havde Mercer pebet, og dyrlægen var overbevist om, at det var fordi noget i Mercer's bagben generede. Han tog derfor røntgenbilleder af Mercer's ryg og bagben, og resultatet var helt normalt - der er heller intet i knoglerne der indikerer, hvad det er, der generer Mercer så voldsomt.

Dyrlægen mener ikke, at det er ledbetændelse, for dels ville det give feber, og dels ville han kunne se/mærke det på leddet - hvilket han ikke kan.

Nu håber vi meget på, at KVL lader høre fra sig i morgen.

Da jeg har fri, vil jeg køre ud og besøge Mercer på dyrehospitalet, for jeg er sikker på, at han trænger til at blive gjort i stand. 

Han har stadig kun skiftet halvdelen af sin hvalpepels, og kræver derfor ret meget pelspleje, og da han i forvejen ikke har det godt, skal han ikke have lov til at filtre helt til.
Meeeeen - det bliver nok svært at køre derfra igen !!!!!!!!!!

Vi håber, vi kan bidrage med mere - og positivt - nyt i morgen i stedet for.

12.02.2008.

I dag er humøret lidt bedre - dog uden at vi har noget specifikt godt at fortælle.

Vores dyrlæge har i dag været i kontakt med KVL (Kongelig Veterinær og Landbohøjskole), hvor han nu har en dialog i gang med en bestemt dyrlæge derovre.

Hun støttede vores dyrlæge i hans opfattelse af Mercer's sygdom (ingen diagnose, men en teori om, at det er hans muskulatur, der er ramt), og hun ville gerne have nogle blodprøver at se.

Der er derfor blevet taget en række prøver i dag, som er blevet sendt til KVL, og vi håber så, at de når frem i morgen, og at den pågældende dyrlæge får tid til at undersøge dem hurtigst muligt.

Det er stadig muligt, at Mercer skal en tur omkring KVL (som vores dyrlæge havde forklaret hende fra KVL, så er der tale om "en meget værdifuld hund"), men indtil videre afventer vi hendes resultater af blodprøverne.

Vores egen dyrlæge har i dag undersøgt Mercer's afføring, urin, lever- og nyrefunktion, ligesom han har testet hans reflekser - og alt er som det skal være.

Han har så taget en beslutning om at droppe Prednisonbehandlingen, for som han siger: "Vi får jo ikke noget ud af den". Han fortsætter med antibiotika m.v.

Mercer forbliver derfor indlagt, så de stadig kan observere på ham - specielt for at se, om der sker noget nu, hvor Prednison-behandlingen er stoppet.

Det positive går på, at hverken vores egen dyrlæge eller dyrlægen fra KVL er "i panik" som vi selv er, og vores egen dyrlæge er stadig af den overbevisning, at Mercer kan helbredes - de skal "bare" finde ud af, hvad han skal helbredes for !!

I går var vi LANGT nede i kulkælderen og troede ikke på, at vi fik Mercer hjem igen, men i dag ser vi lidt lysere på tingene.

Vi tager en dag af gangen og håber stadig på det bedste og på, at vi snart kan få fastslået, hvad vores hjertebarn fejler.

Vi følger stadig op her på hjemmesiden og siger TUSIND TAK for mange venlige mails fra alle Jer chow-folk derude. I aner ikke hvor meget det hjælper os til at holde modet oppe.

11.02.2008.

Vi er blevet opfordret til at fortsætte med at fortælle om Mercer's udvikling her på hjemmesiden, da vi kan forstå, at mange følger hans skæbne.

Det vil vi gerne sige tak for - det varmer utroligt i en periode, hvor vi lidt er ved at miste håbet.

Mercer kom igen i morges til dyrlægen for endnu end Prednisonbehandling, men natten havde været lang.

Mercer lå og klagede sig det meste af natten - kun når vi sad ved siden af ham, faldt han til ro. Han kunne ikke rejse sig, og den eneste gang vi fik ham på benene, gik han ud i gården og lagde sig i det fjerneste hjørne. I går begyndte han også at give nogle små-piben fra sig, når han f.eks. skulle vende rundt el.lign., og det gjorde han også i dag.

Han blev derfor indlagt til yderligere observation, og der blev taget yderligere blodprøver, der heller ikke viste noget unormalt.

Aftalen var, at Mercer bliver på dyrehospitalet til i morgen, hvor han skal have endnu en Prednison-behandling, og hvis ikke han er mærkbart bedre til i morgen, vil vores dyrlæge kontakte Landbohøjskolen med henblik på at få Mercer derover hurtigst muligt til bl.a. en MR-scanning af hans hjerne.

Vi håber, at de vil starte helt forfra med nye undersøgelser, så vi endelig kan få fastslået, hvad der er galt med Mercer, for vi kan ikke lide, at det ser ud til at gå tilbage med ham.

Vi opdaterer her på hjemmesiden, når vi ved mere nyt.

10.02.2008 - Vi vil stadig gerne høre fra Jer !!

Igen i dag gik turen til dyrlægen for at give Mercer en ny Prednison-behandling.

Nogle venlige chowfolk havde i mellemtiden kontaktet os og spurgt, om Mercer måske kan have meningitis, og det nævnte vi naturligvis for dyrlægen.

Denne diagnose ville han absolut ikke afvise, men behandlingen for meningitis er præcis den samme, som Mercer allerede er i gang med - og han har ikke fået det bedre.

Så nu afventer vi endnu et par dage for at se, om behandlingen begynder at virke, og ellers vil dyrlægen have os til København, hvor Mercer kan få en MR-scanning

- og naturligvis kører vi derover, hvis det kan give os en præcis diagnose. Der bliver sikkert ved samme lejlighed taget en rygmarvsprøve, da det er derigennem at man fastslår meningitis (såvidt vi forstår).

Men vi vil stadig gerne høre fra Jer, hvis I kender nogen med en hund, der har udvist de samme symptomer som Mercer, eller måske en hund, der har haft meningitis.

Vores e-mail adresse er: bakkebo@tdcadsl.dk